Er du lige nu hjemme med ét eller flere børn? Der skal aktiveres, måske endda hjemmeskoles …og, så skal du også lige arbejde? For nogle føles Corona lockdown lige nu som ferie, for andre føles det som om at livet er ved at falde fra hinanden. Tidsmæssigt, økonomisk og følelsesmæssigt.

Her er mine råd til hvordan du kan strukturere dagen for at få mere ro, og færre konflikter med dit barn, samt det værktøj jeg lavede til mit eget barn – så jeg ikke var blevet drevet fuldstændig til vanvid 😀

Sådan gør du:

Download og print dagsskemaet

Download visuelt dagsskema (med ikoner) og workbook

…og skriv på et stykke papir:

Hvornår…

  • I skal stå op, om morgenen?
  • Børnene skal sove?
  • I spiser frokost?
  • I spiser aftensmad?

Overvej…

  • At sætte 1 times nærvær-tid ind mellem aftensmad og putning – til fx. at spille brætspil, lege sammen, læse bog – en aktivitet der er ‘nede i gear’ og hvor dit barn kan mærke du er tilstede.

Beslut…

  • Hvilket tidspunkt af dagen der vil være godt til hjemmeskoling/lektier, hvornår du skal arbejde – altså hvor du føler dig mest produktiv, hvor det også kan passe ind ift børnene, hvor de kan være underholdt?
  • Hvornår på dagen ville det være godt at komme ud og få lidt frisk luft, hvor ungerne kan krudte noget energi af (istedet for at løbe på væggene)?
  • Hvornår skal du arbejde? Herhjemme kan jeg bedst arbejde når den lille sover til middag, der kan jeg sætte den store til at se film eller lege en fordybende leg – fx. lego, biler eller togbane.

Lav et skema til dig selv, som sætter rammerne for hvordan jeres dage skal være delt op. Der kan være forskelligt indhold fra dag til dag.

Når du ved at mellem kl 9-10 laver vi lektier, så kan opgaverne variere, men både du og dit barn ved hvornår det skal ske – og er det samme tid hver dag, opstår der færre konflikter, for så er alle med på hvad der skal ske – hvornår.

 

Når vi laver lektier…

har jeg valgt en rækkefølge der ser sådan her ud:

1. Skrivning (det min dreng på 7 år syntes er sværest og mest kedeligt)
2. Matematik spil på telefonen (vi bruger “1. klasse matematik” fra iTunes appstore)
3. Læsning 20 minutter
4. Bonus efter eget valg (Han vælger altid at se ComKean på Youtube)
  • Nogle børn vil have gavn af at have det fordelt henover dagen.
  • Herhjemme har alle dage pt samme struktur, så vi fordeler lektierne over ugens 7 dage – og så dagene ligner hinanden mest muligt.

Husk at se videoen herover for ydeligere tips og tricks, til at strukturere dagen og idéer til aktiviteter 🙂

 

Gå igang – med at skabe din struktur

1. Skriv et skema for dagen i hånden.
2. Download ikonernetryk her >>
3. Print ikonerne, klip dem evt ud og lav din egen rækkefølge og hæng dem op derhjemme.
4. Test skemaet af næste dag – fungere rækkefølgen? Er der noget der skal rykkes rundt?

Strukturere lektielæsning og hjemskoling

Hvis du har brug for et overblik til ugen. Så lav et uge skema hvor du fx. skriver ned hvilke lektier der skal laves hvilke dage. Hvor du også kan tilføje andre ting du har brug for at sætte i system.

Jeg ved du er presset og det her er en svær tid. Du gør det så godt du kan, og det er godt nok <3 Nogle dage når vi en masse, andre dage, føles det som om vi ikke når noget. Fremtiden bliver uoverskuelig og tårerne presser sig på.

Vid at alt sammen er okay.

Du er ikke den eneste, du er ikke alene.

Kæmpe highfive til dig kære.

Jeg har heller ikke totalt styr på det hele – har bare lavet et værktøj, der kan hjælpe til at strukturere dagen.

Nogle dage falder alle mine gode intentioner også til jorden og så er det bare ren overlevelse. Andre dage er det let.

Lad os finde en vej, hvor vi kan trives og nyde uforudsigeligheden, og særligt denne tid med vores børn, hjemme i vores egne trygge rammer.

Fortæl mig…

Hvad virker hos dig lige nu, som du gerne vil blive ved med?
…eller hvad er den største udfordring?

Vi vil gerne lære af dine erfaringer 🙂

Kærlig hilsen Ea

Vil du se hvordan jeg fik mit barn til at sove på kun 4 minutter?

Ea Marie

Ea Marie

Styrker dig som mor, med at gøre hverdagen med børn – både lettere og sjovere – med hendes Visuelle værktøjer og Rutinetavlen. Hun giver konkrete værktøjer du kan bruge med dit barn, og støtter dig til at gå styrket igennem tidspunkter af livet der er svære.

Skriv en kommentar